Velkommen til Ordrup Lægehus

 

 

 

 

 

Anja er fra d. 01/09 gået på orlov, og det er derfor ikke muligt at bestille tid ved hende aktuelt.

_________________________________________________________________________________

Min læge og videokonsultation:
Husk at det er muligt at booke videokonsultation hos både læger og sygeplejersker. Det er meget brugervenligt, og fungerer fra de fleste smartphones. Følg vejledningen:

- Download "min læge" app´en i appstore.
- Log ind første gang med Nemid el Mitid og opret derefter pinkode.
- Tryk på det lille "brev" ikon nederst i Min læge app´en.
- Du har modtaget en besked fra din egen læge - tryk på denne
- Af denne besked fremgår det, hvilken dato I har aftalt konsultation via. video.
- Nederst i denne besked er der et "videokamera" ikon.
- Tryk på "videokamera" ikon - det er først aktivt 15 min. før konsultation.
- Inden konsultationen vil du blive guidet igennem en test af mikrofon og højtaler.
- Du er nu klar til konsultation - forbliv online indtil lægen logger ind. Der kan være ventetid.

Du kan enten bestille tid til video konsultation via app´en, hjemmesiden eller ringe til receptionen. 

_____________________________________________________________________________________

Tidsbestilling og konsultation

Der kan bookes tid til konsultation via hjemmesiden eller ved telefonisk kontakt til sekretæren i telefontiden. Har man akut behov for lægehjælp uden for telefontiden må man ringe til akuttelefonen (nummer oplyses ved opkald på vanlige telefonnummer).

Ved akut behov for lægehjælp eller ved symptomer der kunne være tegn på alvorlig sygdom kontaktes klinikken på telefon og man vil blive visiteret til konsultation (fremmøde eller telefon/video).

Ved akut behov for lægehjælp efter kl. 16 skal man ringe til 1813.

Opdateret marts 2023

NYHEDER:

 

HPV-vaccination mod kræft og kønsvorter.

Vaccination mod Human Papilloma Virus (HPV) er en del af børnevaccinationsprogrammet for piger i alderen 12-17 år.
Desuden kan drenge født den 1. juli 2007 eller senere, blive gratis HPV-vaccineret som en del af børnevaccinationsprogrammet. For denne gruppe af drenge er det gratis at blive vaccineret, indtil de fylder 18 år.
Det anbefales at vaccinere ved 12-års alderen, da den største effekt af vaccinen opnås ved vaccination inden den seksuelle debut.

HPV-vaccination beskytter mod 9 ud af 10 tilfælde af livmoderhalskræft og analkræft. Den beskytter også mod nogle typer af kræft i hoved- og hals-regionen, samt de ydre kønsorganer. Derudover beskytter den mod kønsvorter.

Børn under 15 år skal vaccineres ad to omgange med mindst fem måneders mellemrum. Ældre børn skal vaccineres tre gange.


Orienter dig venligst på hjemmesiden vedr. åbningstider og kontaktoplysninger.

Vi byder alle vores patienter hjerteligt velkomne!